Om studiet/omgivelserne

I HULIGENNEM.NU vil I opleve en arbejdsproces, hvor der fra start til slut bliver arbejdet målrettet og seriøst ud fra jeres ønsker og lydidealer. Intet andet! Jeg hører, hvad I siger, jeg forstår det, og jeg har ørerne og værktøjerne til at skabe den lyd, I er ude efter. Jeg er ikke smagsdommer, for jeg har arbejdet med alle genrer, og jeg er meget bevidst om at udvise den åbenhed, der skal til, for at forstå netop jeres musik og for at forløse musikken bedst muligt. Jeg har selvfølgelig mine personlige forcer, og jeg ender som regel med en lyd, som er levende, stor og åben – uanset genren.

Hvis I ønsker den lyd, der skal til for at komme i radioen, så er jeg også i stand til at lave den til jer.

Med livslang erfaring bag trommesættet er jeg i besiddelse af de nødvendige studieværktøjer – og ører – til at skabe levende og troværdig trommelyd og lydbilleder, som lever og forfører:-)

Som meget aktiv udøvende musiker, har jeg stor “hands on” erfaring og de rigtige kontakter i branchen og ved derfor også, hvad der kræves for at få hul igennem i musikbranchen – kommercielt, live, på nettet osv. Derfor tilbyder jeg også promotionweekends m. hjælp til at komme videre og til at tage kontakt på den rigtige måde til de rette folk i branchen.

Jeg tilbyder også prof. layout og produktion af tryksager af div. slags: cd’er, visitkort, plakater, flyers osv.

Der er ikke mange steder i branchen, hvor du i den grad får hjælp til selvhjælp til at komme ud over rampen: Mine kunder sikres et prof. ansigt til omverdenen – på alle planer. Gode råd, et klap på skulderen og et skub i den rigtige retning er for mig en æressag – og noget jeg brænder for!

En studieindspilning hos mig, skal være en oplevelse, der rent faktisk hjælper jer videre i jeres karriere! Ikke bare endnu en professionel studieindspilning, som aldrig kommer videre end til kunstnerens egen iPod og stereoanlæg…

Studiet ligger syd for Køge i den hyggelige landsby Holtug  (betydning: Skovhøjen) midt imellem skov, strand, klint, lystbådehavn, gadekær og landsbykirker. Her er fred og ro, men stadig kun 20 minutter til S-toget. Her er der plads til fordybelse og arbejdsro!

Nærmeste større by – Store Heddinge – ligger 3 km væk og byder på vandrerhjem, hotel, pizzeriaer, restauranter, supermarkeder af alle slags, detailhandel, togstation, biograf, café, bibliotek osv. Jeg afhenter mine kunder gratis ved toget i Store Heddinge, hvis de ønsker det. Busserne fra Køge kører lige til døren i Holtug.

Den storslåede Stevns Klint ligger 2 km væk. Det samme gælder Stevns bedste badestrand.

I kan overnatte i studiets anneks, og der forefindes alt i køkkengrej. I har eget toilet og bad.

Jeg glæder mig til samarbejdet;-)

Mvh
Paw Koch
producer, mixer, tekniker og studieejer

pawkoch@huligennem.nu